Nyt fra Appenæs Zoneterapi - februar/marts 2019

Så kom den første forårsmåned, skønt februar i år har været meget usædvanlig med solskin og ingen sne.

Som tidligere er der også pollen i luften, og i år er allergiproblemerne kommet nogle måneder før. Er du en af dem med røde irriterede øjne, kløe i ganen, nysen og hudkløe, så er det naturligvis ØV. Men fortvivl ikke, der er råd at hente. Til høfeber findes bl.a Høron fra Allergica, som har eksisteret i mange år. Læs mit nyhedsbrev fra maj 18, her har jeg skrevet om pollen med gode råd til dig som lider af allergi.

Desværre er en del også ramt af forkølelse og influenza. Her skal du huske at styrke dit immunforsvar. Spis en palet af farver på din tallerken med grønsager og frugt. Drik masser af vand og urtete. Eventuelt kan du supplerer med ekstra C-vitamin. Det er en god idé at spise masser af gulerødder med A-vitamin for slimhinderne. Echinaforce-dråber fra A. Vogel er gode til at tage den ”lille forkølelse”, men også til at forebygge og Longo Vital, den røde er også god, den bruger jeg selv.

Husk der er mange muligheder for at styrke dit immunforsvar, også zoneterapi og akupunktur er muligt, så du er naturligvis også altid velkommen til at komme ud til mig til en behandling.

 

Med ønske om et rigtigt dejligt forår til jer alle.

Blomster knus Annagrethe

Rød Solhat