Nyt fra Appenæs Zoneterapi 2021

oktober 21

Så nåede vi til oktober måned!

Dermed kom efteråret med hyggelige stunder, når det regner og rusker udenfor. Tag en tur i skoven og nyd de smukke efterårsfarver, når bladene på træerne bliver gyldne.

I denne tid er det vigtigt at huske at tage D-vitamin, og brug også farvepaletten på din tallerken med bær, frugt og grøntsager, så du får så mange vitaminer som muligt. 

I vores hverdag udsættes vi desværre for en masse tilsætningsstoffer, E-numre, tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer i vores mad. Det er derfor vigtigt at undgå alt for mange forarbejdede fødevarer, så som færdigretter, fryse-pizzaer og kager med mange E-numre.

Vi kan selv gøre en masse selv. Vi kan købe danske varer af god kvalitet, vi kan spise økologisk, forsøge at producere det, vi spiser fra bunden og spise naturlig mad. Med naturlig mad menes mad, der har en kort holdbarhed, det kunne være hjemmelavet brød, en god og saftig bøf fra slagteren. Sådanne fødevarer indeholder gode vitaminer. Vi ser mange af de forarbejdede fødevarer har lang holdbarhed – de kan mange gange holde sig i flere måneder – og hvorfor mon?

Ture i skoven god motion!

Det er også supervigtigt at vi motionerer – gåture, svømning, dans, boldspil. Ja, alt tæller! Skær ned på alkohol og sodavand. Få så meget søvn som muligt, sov gerne 7 til 9 timer hver nat. Der er vigtigt ikke at have mobiltelefoner eller tv til at forstyrre din nattesøvn. Luft ud i dit hjem hver dag og gør rent så skimmelsvamp og andet ikke angriber dig.

Stress er også en faktor, som man ikke skal sidde overhørig. Husk at stress nedsætter dit immunforsvar og lettere gør dig syg. Forsøg at planlægge og uddelegere opgaver. Det er vigtigt at holde fri og gøre noget, der gør dig glad! Det kunne f.eks. være en zoneterapibehandling med let massage eller afspænding. Husk du er altid velkommen!

Rigtig godt efterår til jer alle!

Hilsen

Annagrethe

september 21

 

Så blev det sensommer!

Det er sensommer, og vi skal nyde alle de lyse timer, der er tilbage.

Det er stadig vigtigt, at vi passer på os selv og hinanden. 

Det kan ikke siges nok gange og du har sikkert hørt det før. Vand er livsvigtigt også her i sensommeren, så drik 1,5 til 2 l. almindeligt postevand dagligt. Hvorfor? Fordi vi udskiller ca. 2 l. væske i døgnet via urin, afføring, sved og lunger.
 
Sodavand, kaffe og te tæller ikke med, det dræner kroppen, så for hver kop kaffe drik et stort glas vand.
 
Symptomer på vandmangel er træthed, forstoppelse, hovedpine, for højt blodtryk, forhøjet kolesterol, overvægt, tidlig aldring, tør hud og læber, svimmelhed og du bliver måske diffus.
 
Så tøv ikke - drik godt med vand.
 

Fortsæt med at styrke dit immunforsvar med C og D vitamin, spis gode grøntsager og frugt og måske betacaroten, som bl.a. findes i gulerødder og som indeholder en del af A vitaminet.

Jeg tager selv en kapsel i olie, så min hud er klar til solen. 

Vi ses!

Velkommen og rigtig god sensommer!

Annagrethe.

 

PS: Husk at SENSOMMER står for:

S = Sensommer sol

E = Egetræet

N = Natur

S = Sundhed

O = Omsorg

M = Mental sundhed

M = Mod på livet!

E = Energi

R = Ro

_____

24-08-21 

maj 21

 

Gør noget godt for dig selv - styrk dit immunforsvar.

Flere har spurgt mig om, der er noget de selv kan gøre før eller efter Corona vaccination, eller efter at have været ramt af Corona virus. Svaret er et stort JA!

Allerførst vil jeg dog pointere, at det er helt og aldeles op til den enkelte at beslutte, om han eller hun vil tage imod en Corona vaccination – det er ikke noget, jeg blander mig i.

____

For nylig var jeg på et kursus om netop immunforsvar, og for mig nye måder at styrke det på. Ikke mindst via zoneterapi og lymfesystemet. Lymfen er som en si, der renser i kroppen med lymfeknuder forskellige steder. Nogle af jer har sikkert oplevet lymfeknuder på halsen, som hæver ved en halsbetændelse. Også styrkelse af de øvre luftveje og ikke mindst lungerne, da det jo er her Corona kan angribe hårdt. Alt liv starter med et åndedrag og slutter med et.

Det er også vigtigt at tænke på, hvad du putter i munden, da 70% af vores immunforsvar sidder i mave-tarm systemet. Masser af frugt og grønt, mindre sodavand og sukker. Antiinflammatorisk kost. Se forrige nyhedsbrev om vitaminer m.m. Der er også forskellige homøopatiske midler, jeg bruger selv Thuja D 6, som også kan bruges ved børnevaccinationer.

____

Noget, som har undret mig er, at der mig bekendt ikke, er skrevet eller sagt noget om åndedrætsøvelser i denne tid. Jeg kan se på mit lungehold, hvor meget det giver.

Man kan gøre det simpelt ved at trække vejret dybt ned i maven på en indånding gennem næsen, og pust langsomt ud gennem munden, som hvis du puster ud gennem et sugerør. Man kan også trække vejret ind og tælle til 4, puste ud igen på 4. Pust ind på 4, holde pause på 4 og puste ud igen på 4. Der er mange muligheder, søg eventuelt på yoga åndedræt på nettet.

Så er der det mentale. Mange af os kan være i tvivl om, man skal lade sig vaccinere eller ej. Det er vigtigt at være afklaret og selv tage en beslutning. Måske er du en af dem, som på grund af sygdom har været bange for at blive smittet, og dermed har været meget alene. Nogle har arbejdet hjemme med udfordringer med børn og job. Altsammen slider det på mennesker – da vi er sociale væsner.

____

 

Uanset hvad kan der være mange årsager til at kroppen bliver stresset. Her tilbyder jeg sindsro behandling, en healing, hvor du ligger afslappet på briksen. Her handler det kun om ro fra mig til dig. Sindsro kan alle tåle, også hvis du får antidepressivt medicin eller ikke har gavn af anden healing. Sindsro er også en behandlingsform, man tilbyder urolige børn.

Jeg ønsker jer alle sundhed og frihed til at være glade og nyde den kommende sommer.

 

Annagrethe

 

NB: husk du er altid velkommen til at ringe eller maile om eventuelle spørgsmål.

 

februar 21

Coronafaldskærmen

I disse Corona tider har samfundet lukket ned. Arbejdspladser bliver til hjemmearbejdspladser og børnene undervises virtuelt – begge dele skal passes - helst med glæde.

Det der før gav dig et pusterum -zoneterapi, massage, fitness, samværet med andre, cafebesøg med venner er nu væk.

Men vi er nødt til at passe på hinanden og det er også at passe på sig selv.

Din egen ”følelsesmæssige beholder” skal være fyldt, for at du stadig kan give til andre.

Sidder du alene, melder tristheden og uvisheden sig, måske som følgesvend. Tanker som: Hvor længe varer dette? Hvordan bruger jeg min tid? Uroen og smerter kan blive forværret og give søvnløse nætter.

Derfor har jeg lavet et tilbud, som jeg kalder for en Corona faldskærm.

En faldskærm eller redningsnet, som skræddersys til dig personligt.

Det kræver kun at du har en mobil telefon, som du sætter på medhør, eller sætter i øret. At du befinder dig et sted, hvor du kan sidde eller ligge i fred i 30 minutter. Jeg vil guider dig igennem, og det eneste du skal gøre, er at lytte til min stemme.

Efter de første par minutter finder vi ud af, hvad du har brug for. For eksempel kan det være

  • en afspænding for hele kroppen,
  • åndedrætsøvelser, som giver ro og styrker dine lunger,
  • visualisering, en fantasirejse hvor du er helt afslappet,
  • besked fra den åndelige verden er også en mulighed,
  • eller jeg trækker et engelkort med besked til dig

Mulighed for via samtale at ændre negative tanker og se muligheder. Healing af dine chakraer (energihjul i kroppen) - ja mulighederne er mange. Det handler om balance i krop og sind for dig.

Så trænger du til lidt ’egen tid', få ro, glæde, energi, hvad du end behøver, så hjælper jeg gerne. Jeg har lavet en ”Corona venlig” pris på 250 kr. for 30 minutter. Betalt på mobil pay 49517 eller konto nr. 3409 0011402348, når du har bestilt tid på tlf.: 5178 4555.

Mange vinterhilsener

Annagrethe

01-02-21