Nyt fra Appenæs Zoneterapi - januar/februar 2019

Et nyt år, nye muligheder.

Mange af jer er sikkert i gang med nytårsforsættet, og dem af jer som faldt af i svinget fortvivl ikke, det er aldrig for sent at ændre!! 

Mange har et nytårsforsæt om at tabe sig, ændre spisevaner og dyrke mere motion. Her kan zoneterapi og rådgivning evt. med NLP hjælpe dig på vej.

Har du et stort sukkertrang? Eller er du altid sulten? Her kan et par nåle i ørene være en mulighed. Allervigtigst - lav dine mål for nye ting positive, realistiske og målbare og skriv dem ned. Eksempelvis er det at tabe 10 kg på 14 dage ikke realistisk, og ofte sker det ved en lynkur, at det giver vægtstigning senere så - øv. 

En livsstilsændring – det at blive bevidst om hvad du spiser, om kalorier, kulhydrater, om hvad proteiner er og ikke mindst de skjulte fælder i vores mad, det er mere vigtigt. Og husk det er også vigtigt med væske, det er vigtigt at drikke ca. 8 glas vand om dagen. Vid også at fedt forbrænder fedt, så derfor skal du have lidt olivenolie, kokosolie, økologisk smør eller fedt fra mandler eller avocado og det der svarer til dine 2 hænder af grønsager til frokost og aften.

Det er også vigtigt at skære ned på sukker og hvidt brød. Selv elsker jeg mad og er ikke typen der står og måler og vejer min mad eller tæller kalorier. Det mad, jeg spiser er naturlig mad, mad som forgår. Kød, fisk, grønsager, bær, nødder... ikke færdigkøbte produkter, som holder længe f.eks. citronmåne eller mange færdigretter. Spis efter årstidens frugt og grønt, så er der vitaminer i. Er madvarerne transporteret herop i mange timer eller dag så er de oversprøjtet med sprøjtegifte for at holde sig. Og ja, økologi er sundere, der er ikke så mange sprøjtegifte og pesticider på. At købe dansk er også en mulighed.

Jeg ved overvægt kan skyldes mange forskellige ting. Muligheden er også at du spise for lidt, så din forbrænding går ned eller du spiser måske når du er stresset, ked af det, vred eller når du ikke kan sove. 

Det hele handler egentlig om sund fornuft. Lav mad hele familien kan spise, lad der være plads til et glas vin eller et rundstykke i weekenden. Du skal naturligvis vide at selv et lille glas vin eller en halv øl stopper din fedtforbrænding 1-2 dage, leveren forbrænder det vigtigste først, det vil sige alkohol og dernæst fedt.

Er du klar over, at der er lige så mange kalorier i et Mac Donalds meal, som en portion med 3 stykker stegt flæsk med kartofler …… og bare 3 småkager hver dag kan give mellem 5-8 kg mere på sidebenene på et år?  

Du skal gøre op med dig selv, hvad der skal til for at du taber dig eller motionere mere? Hvordan vil du have det, når det lykkes? Gør du det for dig selv?

Det tager tid at ændre vaner. Når du siger ”nej tak” til kagen på arbejdet, siger du samtidig ”ja” til dig selv, fordi du ved hvad din krop har brug for. Ellers kan du spørge dig selv, ”er det noget jeg har behov for?” eller ”er det noget jeg har lyst til?” Ups - jeg har ofte lyst til noget, men spiser jeg mere end jeg forbrænder stiger vægten også. 

Med hensyn til motion og træning, tror jeg det er vigtigt at finde noget man kan lide – om det er motionscentre, gåture, svømning, dans - alt tæller. Ved motion og træning bliver du forpustet, hjertet pumper mere blod ud til musklerne, det er kondition og du sveder og forbrænder kalorier. Havearbejde og rengøring kan også tælle med. Så let rumpen og gør noget! Tro på at det lykkes, du er det værd! 

Godt og sundt nytår med masser af glæde herfra.

Annagrethe